FiniVin logo

KVALITET TIL EN FORNUFTIG PRIS...

     
 

FiniVin blev etableret 15. marts 2005 som en god leverandør til kvalitetsbevidste danske private- og erhvervskunder. Det er vores klare forsæt, at vi vil give dig bedst mulig vin for pengene.

Vores lave omkostninger sikrer dig kvalitet billigere
Vi forsøger konstant at gøre tingene enkelt og rationelt. Enhver omkostning har været under lup og alt unødvendigt og fordyrende er udeladt. I stedet prioriterer vi alsidighed, fleksibilitet, væsentlighed og synlighed. Det bringer dig endnu mere tæt på kvalitet i glasset – og det er jo det, det hele handler om.

Vi kender jo alle presset fra forbrugeren omkring billigere priser. Vores løsning er at satse på de vine, der giver mest for pengene – ”Value for money”. Ofte er de ikke de mest kendte, ej heller dem for etiket-læsere.

Men det er ikke nok at købe bedst mulig vin for pengene. Vi vil også sælge billigst muligt, for vi arbejder nemlig for at du skal have mest mulig vin for pengene.

Gode producenter
Gode og anerkendte producenter er en forudsætning for FiniVin. Vi har specifikt valgt producenter, som først og fremmest lokalt blandt fagfolk er anerkendte for høj kvalitet til prisen. Vi har selv været på besøg og smagt os igennem deres udvalg, og ud fra vores smagsløg og pengepung foretaget den strenge udvælgelse. Du kan læse mere om vores vine og producenter, hvis du ”klikker” dig ind på vores beskrivelser.

Smag selv om det nu også passer
Papir er taknemmeligt. Sandheden findes alene i glasset. Derfor er vi til enhver tid parate til at lade dig smage på vinene. Lad det komme an på en prøve, og lad os f.eks. sammen arrangere en vinsmagning. Vi glæder os!