
Ribera del Duero ligger i det nordlige Castilla y León, langs floden Duero (som fortsætter ind i Portugal som Douro).
Vinområdet strækker sig over provinserne Burgos, Valladolid, Soria og Segovia, i et landskab præget af højtliggende plateauer og bløde bakker.
Området fik Denominación de Origen (DO)-status i 1982 og har siden udviklet sig til en af Spaniens mest anerkendte vinregioner.
Klimaet er kontinentalt med ekstreme temperaturer – varme somre, kolde vintre og store forskelle mellem dag og nat (ofte op til 25 °C). Nedbøren er moderat, og solskinstimerne mange, hvilket sikrer fuld modning af druerne.
Den høje beliggenhed (700–1000 m over havet) giver kølige nætter, der bevarer druernes friskhed og syre.
Jordbunden er meget varieret: ler, kalksten, grus og sand i forskellige kombinationer. Denne variation, sammen med højden og klimaet, giver forskellige udtryk i vinene – fra frugtdrevne og elegante til kraftfulde og strukturerede.
Vinene fra Ribera del Duero er kendt for at kombinere intensitet, dybde og elegance.
Et klassisk og moderne vinområde på samme tid – Spaniens svar på stor vin med karakter !
Klik på navnet for yderligere information om vinen:




