Chardonnay
Fransk udtale: [shar-doh-NAY]
Chardonnay er en grønskallet druesort, der bruges til fremstilling af hvidvin. Sorten stammer oprindeligt fra vinområdet Bourgogne i det østlige Frankrig, nærmere bestemt landsbyen Chardonnay i Mâconnais, hvorfra den også har fået sit navn. I dag dyrkes Chardonnay over hele verden og er en af de mest udbredte og genkendelige hvidvinsdruer globalt.
Dyrkning og karakter
Chardonnay har et vidtrækkende ry for relativt let dyrkning og stor tilpasningsevne til forskellige klimaer og jordbundstyper. Den modner forholdsvis tidligt og har ingen særligt udpræget aromaprofil i sig selv, hvilket gør den særligt modtagelig for både terroir (jordbund og klima) og vinmagerens valg under vinifikationen. Man taler ofte om, at Chardonnay er en slags “blank lærred” for vinmageren.
Denne fleksibilitet betyder, at Chardonnay kan udtrykke sig i et bredt spektrum af stilarter – fra knastørre, lette og mineralske vine til rige, fadlagrede og smøragtige vine.
Stilvariationer og klimaindflydelse
Chardonnay vinificeres i mange forskellige stilarter, afhængigt af hvor og hvordan den dyrkes og behandles:
Kølige klimaer (f.eks. Chablis i Frankrig, Carneros og Sonoma Coast i Californien, Tasmania i Australien, England):
Vinene er ofte lette til medium fyldige, med høj syre og smagsnoter af grønne æbler, citrus, pære og hvide blomster. I områder med kalkholdig jord – som i Chablis – får vinene en udtalt mineralitet, ofte beskrevet som “flintet” eller “skaldyrsagtig”.
Moderate klimaer (f.eks. Bourgogne (Côte de Beaune), Marlborough i New Zealand, Limoux i Sydfrankrig):
Vinene her har typisk en balance mellem friskhed og modenhed. Man finder smagsnoter som fersken, citron, melon, hvide stenfrugter og en vis fedme, især hvis vinen har lagret på eg.
Varme klimaer (f.eks. Central Coast i Californien, Barossa og Hunter Valley i Australien, Sydafrika):
Chardonnay fra varme egne har ofte lavere syre, højere alkohol og tropiske frugtsmage som mango, banan, papaya og figen. I kombination med egetræslagring og malolaktisk gæring udvikler vinene sig mod en smøragtig tekstur, vanilje, karamel og ristede nødder.
Vinifikation og indflydelse af vinmageren
– Egetræsfad bruges ofte i produktionen af Chardonnay for at tilføje kompleksitet, struktur og aromaer som vanilje, toast og krydderi. Både nye og brugte fade kan benyttes, afhængigt af ønsket stil.
– Malolaktisk gæring (omdannelse af skarp æblesyre til blødere mælkesyre) er et almindeligt valg for Chardonnay. Det giver vine med lavere syre, rundere mundfornemmelse og smøragtige noter – især tydeligt i mange klassiske californiske og bourgognevine.
– Bâtonnage (omrøring af gærrester under lagring) kan bruges til at give Chardonnay-vine mere fylde, kompleksitet og cremet tekstur.
Chardonnay er en nøglekomponent i mousserende vine over hele verden:
– I Champagne bruges den enten alene i Blanc de Blancs-cuvéer eller sammen med Pinot Noir og Pinot Meunier.
– I Franciacorta (Italien) og Engelske mousserende vine udgør Chardonnay en vigtig del af blandingen.
– Også i Cava (Spanien) og Ny verden-produktioner som Californien, Tasmanien og New Zealand er Chardonnay populær i fremstillingen af kvalitetsbobler.
Druens naturligt høje syre og neutrale aromaprofil gør den særligt egnet til produktion af elegante, friske og langtidsholdbare mousserende vine.
Klik på navnet for yderligere information om vinen:
 | Familia Escudero - DOCa Rioja (Spanien) | Stykpris: 118,00 kr. Max: 100 Min: 1 Step: 1 |
 | Familia Escudero - DOCa Rioja (Spanien) | Stykpris: 118,00 kr. Max: 100 Min: 1 Step: 1 |
 | Landmark Vineyards – Sonoma County (Californien) | Pris fra: 218,00 kr. Max: 100 Min: 1 Step: 1 |
 | Oak Farm Vineyards – Lodi (Californien) | Pris fra: 168,00 kr. Max: 100 Min: 1 Step: 1 |
 | Bodega La Cepa de Pelayo - DO Manchuela | Stykpris: 128,00 kr. Max: 100 Min: 1 Step: 1 |
