Om FiniVin

Herunder kan du læse vores historie

Hvordan udvælger vi vores vine

For at leve op til målsætningen om at være en stærk leverandør af eksklusive vine, rejser vi hvert år ud og smager os næsten bogstaveligt talt igennem mange spændende vinområder, inden vi – ud fra vores smagsløg og pengepung – udvælger nye vine fra de vindistrikter vi har besøgt.

”Vores” vinbønder er alle passionerede. Typisk ejer de små, familiedrevne vingårde, hvor de lægger al deres sjæl og nerve i deres ”håndlavede” vine. Vi kender dem personligt og ved, at de brænder for at lave den topkvalitet, som vi mener, man kan smage i de vine de producerer.

Vores motto er derfor:
Husk: Sandheden findes alene i glasset

Historien om FiniVin

Igennem en årrække med flere årlige rejser til vinområder i både Frankrig og Spanien opstod en drøm om at skabe en lille import af kvalitetsvin fra mindre vinbønder, der gik op i deres håndværk.

Det oprindelige FiniVin blev derfor etableret 15. marts 2005 af ægteparret Hanne Holmgren og Fini Thomsen.

Fini sagde ofte, at det ikke var svært at finde god vin på markedet, hvis pengepungen var stor nok, udfordringen var at finde vin, hvor kvalitet og pris hang sammen. Denne filosofi er stadig en af grundstenene i virksomheden.

Igennem årene hjalp datteren Anne til ved arrangementer og det blev en stående joke, at hun var den eneste, der kunne lave et datterselskab. I 2023, da Hanne og Fini meldte ud, at de nu ønskede at trappe ned, var Anne derfor hurtig til at melde ud, at firmaet blot skulle omstruktureres.

1. oktober 2023 blev FiniVin et anpartsselskab ejet af Hanne Holmgren, Fini Thomsen, Anne Dibbern Röser og Kim Deschler.

Om FiniVin 2023

FiniVin drives dermed videre – dog vil det primært være ægteparret Anne og Kim, der står for den daglige drift, mens Hanne og Fini vil være med ved arrangementer og derudover stadig være med i det opsøgende arbejde i forhold til at finde og udvælge nye vinhuse.

Se vores udvalg af vine her.

Denne hjemmeside benytter cookies. Vi benytter cookies til at tilpasse vores indhold og annoncer samt til at analysere trafikken på vores site.  Læs mere